Foredrag & kurser

Helle afholder løbende foredrag og kurser og du kan enten lede efter et foredrag eller kursus i nærheden af dig, ved at kigge på vores facebook side, eller du kan booke et arrangement som du vil være arrangør for enten som privat person, klub eller forening.

Foredrag og kurser kan bookes individuelt i valgfri rækkefølge, men vi anbefaler at starte med et flokadfærd 1 kursus da dette danner en solid grundlæggende forståelse som skabe bedre indsigt i de øvrige foredrag/kurser.

Praktisk: Alle foredrag kræver projektor og whiteboard. Typisk er forsamlingshuse, kulturhuse, skoler mv velegnede faciliteter til dette.

Priser: Foredragene kræver mindst 25 deltagere, men med plads til min. 40 personer. Prisen er en stykpris pr deltager 250 kr. i Jylland og 275 kr. på Sjælland. Faciliteter og forplejning trækkes fra betalingen.

Kommende foredrag

De foredrag, du kan booke

Flokstruktur i praksis – Bedre trivsel og færre konflikter

Flokstruktur er det oversete parameter i vores hestes trivsel.

Hestens flokinstinkt kan vi ikke slukke for – det er til stede i alle situationer i dens liv, uanset om det er i stalden, på sygefold, i flok, i hestetraileren eller på stævnepladsen.

Derfor er det et vigtigt parameter for dens trivsel, og selv små justeringer kan gøre en stor forskel for både hestens og din oplevelse – og jeres præstation sammen.

Til dette foredrag får du nyttig viden om hestenes naturlige adfærd og valg af flokmedlemmer. Du får redskaber til at opdage, hvor du kan sætte ind med små ændringer der kan have stor betydning for din hest. Foredraget giver gode redskaber til at forstå din hest og hesteflok uanset om du har egne heste ude i opstaldning eller om du står med ansvaret for andres heste i din opstaldning. Du får håndgribelige værktøjer med hjem, som kan bruges i dagligdagen med det samme.

Nogle af emnerne du vil møde til aftenens foredrag er:

  • Kan du bruge vildheste adfærd 1:1 med vores tamheste?
  • Kan alle tamheste gå i flok?
  • Hestenes flokstruktur – hvordan sammensætter du en god flok?
  • Rollefordeling i flokken
  • Hestenes interne opdragelse af unge heste
  • Hingsteadfærd – Kan en vallak bruges?
  • Hvordan vælger du opstaldningssted?
  • Sent kastrerede vallakker – som bedækker/slås
  • Naturlig adfærd som kan være tegn på stress ved tamheste
  • Sådan kan du bruge din nye viden i din hverdag

    Folden – skab bedre trivsel og mindre stress

    En god fold er meget mere end en god græsmark eller at have en god foldmakker!

    Folden og dens berigelse, er en overset mulighed for at styrke din hests mentale og fysiske trivsel.

    Sociale relationer er noget af det allervigtigste for hestene, men en god fold skal også stimulere hestenes sanser.

    Hestene udvikler deres proprioception når de bevæger sig op, ned, igennem, henover mv og de udvikler deres læring, og deres opfattelse af ”at kunne” når de skal løse opgaver og træffe valg i dagligdagen.

    Forandringer i folden kan skabes af både store og små ting. Du kan derfor med små tilpasninger og den rigtige strategi, lave forbedringer til din hest – også selvom du står opstaldet uden direkte indvirkning på folddesignet.

    På foredraget bliver du bl.a. klogere på:

    • De videnskabelige begreber ”Agency” og ”Self efficacy” og hvad det betyder for hestene.
    • Hvorfor er ”Novelty” vigtig for hestenes udvikling.
    • Hestenes fødesøgnings adfærd
    • Hestenes forskellige aktivitetstyper og sociale adfærd
    • Fordele og ulemper ved forskellige typer hø-stationer
    • Plads og bevægelse i folddesign
    • Fordele og ulemper ved boks/løsdrift fra et etologisk perspektiv

    På dette foredrag undervises ud fra videomateriale af naturlig adfærd og aktiviteter blandt fritlevende heste og du får konkrete forbedringsforslag med hjem i værktøjskassen.

    Foredraget er aktuelt for dig som ønsker at dykke ned i alle de ”gemte” parametre du har på folden og i stalden for at skabe mere trivsel for din hest. Uanset om den er opstaldet ude eller hvis du har ansvaret for andres heste i opstaldning.

    Fra adfærd til bevægelse – Når flokkens dynamik former hestens krop

    Mange hesteejere kender efterhånden til værdien af at forstå hestens naturlige adfærd – men hvad nu, hvis vi går skridtet videre og ser på, hvordan denne adfærd ikke kun påvirker relationen, men også hestens måde at bevæge sig på?

    I dette foredrag dykker vi ned i sammenhængen mellem adfærd, bevægelse og motivation. Hvordan påvirker flokstruktur og sociale dynamikker hestens bevægelsesmønstre? Hvilken rolle spiller naturlig synkronicitet, kropssprog og de uskrevne “regler” i flokken – og hvordan kan vi som hesteejere bruge denne viden til at skabe både fysisk sundhed og lystfyldt samarbejde?

    Vi undersøger, hvordan motivation opstår naturligt, når hesten oplever, at den bliver forstået, og at dens måde at kommunikere og bevæge sig på bliver respekteret. Når vi tager udgangspunkt i hestens naturlige bevægelser og sociale adfærd, skaber vi ikke bare bedre bevægelse – vi skaber mere villighed, nysgerrighed og ro i samarbejdet.

    Sammen med Desirae Rasmussen, som står bag Dynamisk Bevægelse Hestetræning og arbejder med fysisk og mental styrketræning af heste, ser vi på, hvordan vi med afsæt i flokadfærd kan opbygge stærkere og mere balancerede heste – både fysisk og mentalt. Desirae kombinerer etologisk forståelse med biomekanisk bevidsthed og viser, hvordan bevægelse kan blive en fælles kommunikationsform mellem hest og menneske.

    I foredraget vil vi bl.a. komme ind på:

    • · Hvordan flokadfærd påvirker hestens bevægelse og kropsbrug
    • · Hvilken rolle synkronicitet og spejling spiller i flokken – og i samarbejdet med mennesker
    • · Hvorfor fysisk og mental balance hænger uløseligt sammen
    • · Hvordan hestens bevægelsesmønstre kan afspejle dens trivsel og motivation
    • · Hvordan vi som hesteejere kan arbejde med dynamisk bevægelse i praksis
    • · Hvordan forståelse af adfærd og bevægelse kan styrke både partnerskab og træningsglæde

    Foredraget er en naturlig fortsættelse af de to første i serien, men det kan sagtens opleves uafhængigt.

    Hjælp! Ny hest i flokken

    Bevar overblikket, og få styr på uroen, når din hest skal flytte flok.

    Vi kender det alle; nerverne sidder lidt uden på tøjet, fordi risikoen for skader er høj når heste skal lukkes sammen.

    Det samme gælder for hestene – det er en svær, og ofte meget undervurderet, proces for alle heste at flytte opstaldningssted og flok. Ankomst- og indslusningsprocessen af hesten er derfor afgørende for at mindske stress og risici.

    Dette 3 timers foredrag er oplagt for alle hesteejere og ejere af opstaldningssteder/pensioner mv. Du får en trin- for trin guide til hvordan du sikrer en god ”on boarding” af den nye hest, fra ankomst til udslusning i flokken.

    Foredraget kommer bl.a. ind på:

    – Hvordan vælges den bedste makker/flok, baseret på køn, alder og race

    – Det praktiske set-up med fold/stald/rutiner mv.

    – Fra ankomst til indslusning – en trinvis guide til succes

    – Hestenes kropssprog – sådan forstår du hestenes kommunikation, så du kan tage bedre beslutninger

    – Den “kedelige” sammenlukning – Lav en god plan med ro og overblik

    Foredraget undervises ud fra teori samt videomateriale.